Guide: Sådan holder du varmen om natten

Sp - Billed

Det er aldrig rart at fryse, men om natten er det særligt problematisk, hvis man ligger og klaprer tænder og ryster af kulde, for så kan deet være svært at falde i søvn eller få sovet ordentligt igennem.

Er du en af de danskere, som fryser om natten, får du her i artiklen vores bedste bud på, hvordan du holder varmen hele natten igennem.

Få styr på temperaturen i soveværelset

Det giver nok sig selv, at temperaturen i det lokale, du sover i, er af afgørende betydning for, om du vågner op med istapper ud af næseborene.

Fryser du om natten, er det første og nemmeste at gøre at tjekke termostaten og eventuelt give den et lille nøk opad, så der bliver lunere i rummet. 

Udfordringen er dog, hvis du ikke sover alene, og din partner netop foretrækker at gå til køjs i et køligt lokale – men den del må du altså selv forsøge at få løst. 

Er din dyne varm nok?

Hvis temperaturen i soveværelset er ganske lun, og du alligevel ender med at ryste af kulde på lagnerne, er det næste oplagte skridt at kigge på din dyne, som måske er for tynd eller ikke er tilstrækkeligt varmeisolerende. 

Dyner laves med adskillige former for fyld, som kan have forskellig effekt. Nogle typer af dynefyld holder bedre på varmen end andet. Derudover kan der være forskel på, hvor meget fyld der er blevet fyld i dynen, og der findes sågar deciderede sommerdyner, som er knapt så lune at sove med. 

Måske din dyne er tiltænkt de varme måneder af året, måske fyldet er tiltænkt en person med bedre kropsvarme end dig, eller måske din dyne bare er gammel og slidt. Uanset hvad, kan det være en god idé at kigge nærmere på dynen, hvis du har svært ved at holde varmen om natten. 

Måske er den gal med sengen

Ligesom dyner kommer i mange variationer, kan der også være stor forskel på senge. Særligt topmadrassen, som er den madras du ligger direkte på i sengen, kan have indvirkning i din evne til at holde varmen om natten. 

En topmadras af lata vil eksempelvis typisk være køligere at ligge på end en topmadras af memory foam. 

Sov med mere tøj på

Når man fryser, er det ofte en god idé at tage mere tøj på, og meget gerne i flere lag. En løsning på de kolde natter kan derfor være at iklæde sig mere tøj.

Hvis du ikke allerede sover i nattøj eller pyjamas, kan det være et fint sted at starte. Er det heller ikke nok, kan du prøve at sove med et par lune sokker, eller måske at tage en ekstra undertrøje på indenunder nattøjet. 

Scroll to Top