Velkommen til biopejs-eksperten.dk

Hjerteligt velkommen til biopejs-eksperten.dk, hvor du kan få kyndig rådgivning angående biopejse og tilbehør hertil.

Hos os finder du guides til:

De bedste biopejse

Vi gør et ret stort nummer ud af at udvælge de bedste biopejse vi kan finde, så du er garanteret ikke at blive skuffet over dit køb.

Vi udvælger alle vores biopejse på baggrund af brugeranmeldser og tests, samt udseendet.

 

Biopejse til alle behov

Uanset om du leder efter en biopejs til stuen, sommerhuset, væggen, gulvet, ude eller inde – så finder du med garanti hvad du leder efter hos os! 

Vi tilbyder et bredt udvalg så ingen kommer til at besøge vores side forgæves. 

 

De bedste priser

Det er ikke kun vigtigt for os, at du finder din nye biopejs med vores hjælp. 

Vi ønsker også, at du finder den til den bedste pris, hvorfor vi undersøger markedet for de bedste priser, inden vi anbefaler et produkt her på siden.

 

Stol trygt på vores anbefalinger


Vi har brugt rigtig lang tid på at researche og indsamle viden til alle vores artikler, så de bringer mest mulig værdi for dig. Derudover har vi heller ikke været slendrian, når det kommer til udarbejdelsen af artiklerne, hvilket du nok kan fornemme.

Der er brugt adskillige timer på at finpudse indholdet, så det er velskrevet, let at forstå og opsat på en overskuelig måde. Vi håber meget, at du værdsætter al den tid, vi har brugt for din skyld.

På siden vil du finde en række affiliate-links, hvilket betyder, at vi får kommission, hvis du handler hos en af vores samarbejdspartnere efter at have klikket på et link på vores side. Det er disse links, der er medvirkende til, at siden kan løbe rundt, og at vi fortsat kan udvikle siden.

Det er meget for os vigtigt at sige, at vi aldrig nogensinde kunne finde på at anbefale et produkt eller en forhandler, som vi ikke står 100 % inde for. Alle de produkter og forhandlere, vi linker til, er fra øverste hylde, og du kan derfor sagtens stole på vores analyser og påstande.

Hvad er en biopejs?


T
il forveksling ligner en biopejs faktisk en helt almindelig pejs. Den helt centrale forskel mellem en biopejs og en almindelig pejs er, at man sagtens kan have en biopejs uden at have en skorsten.

Det skyldes, at biopejse benytter bioethanol som brændsel. Dette brændstof er helt ekstremt rent, og man er derfor ikke tvunget til at lede røg ud via en skorsten. Når der er gang i en biopejs, er det eneste, som kommer ud af forbrændingen en himmelsk varme, vanddamp og kuldioxid. En biopejs er derfor god for både dig og miljøet.

Næsten alle biopejse er æstetiske mesterværker og virkelig guf for øjet. En biopejs kan bringe så meget sjæl og kant til ens hjem eller sommerhus, at man tror, det er løgn.

Når noget er æstetisk nydeligt, er det sjældent synderligt praktisk, men sådan forholder det sig rent faktisk med biopejse. Sådanne pejse kan nemlig integreres i ethvert hjem – lige netop fordi biopejse ikke er afhængige af, at der er en skorsten i hjemmet.

Udvalget af biopejse er enormt stort; det vil du også opdage, når du klikker lidt rundt på vores side, hvor vi kommer med anbefalinger af en række forskellige biopejse.

Biopejse fås i mange forskellige størrelser og former, og der findes både fritstående og vægindbyggede modeller.

Det store udvalg giver mange forskellige muligheder. Mange tror, at god plads er en nødvendighed, hvis man vil have en biopejs, men sådan er det faktisk ikke. Der findes nemlig en masse små biopejse, der kan indbygges i et bord eller lignende.

De fleste, der køber en biopejs, har den indenfor, men der findes også udendørs biopejse. Dem kan du læse nærmere om i et senere afsnit.

Er det sikkert at bruge en biopejs?


Biopejse er et så nyt fænomen i Danmark, at der endnu ikke er særligt meget lovgivning på området. Dette er lidt noget juks.

Der findes nemlig nogle sløje biopejse på markedet, og man bliver altså ikke beskyttet mod køb af disse skodbiopejse. Det er derfor meget vigtigt, at man sætter sig grundigt ind i, om den biopejs, man køber, har et godt ry eller ej.

I Schweiz og Sverige er der, modsat Danmark, strenge lovkrav til biopejse, hvad angår sikkerhed og produktion. Man bør derfor tjekke, om biopejsen, man er interesseret i, er godkendt i disse lande. Hvis den er det, er der ingen alarm.

Hvilken biopejs skal jeg vælge?


“Hvilken biopejs skal jeg vælge?” er et oplagt spørgsmål at stille sig selv, når udvalget er så stort og mangfoldigt, som det er. Smag og behov bør være to meget afgørende kriterier i den henseende.

De fleste biopejse vil sandsynligvis falde i din smag, da samtlige producenter virkelig kæler for designet og æstetikken af deres biopejse. Derfor skal du nok ikke have de helt store bekymringer angående dette kriterium.

Det forholder sig derimod anderledes med kriteriet ’behov’, for de mange forskellige biopejse har naturligvis hver sine fordele og ulemper. Derfor skal du gøre op med dig selv, hvad du ønsker af din biopejs, og så skal du naturligvis finde en, der matcher disse ønsker.

Er det planen, at biopejsen blot skal være en lækker og hyggelig tilføjelse til hjemmet? Eller har du måske planer om, at biopejsen skal være hjemmets primære varmekilde? Dine behov og krav til din biopejs’ praktiske funktioner er meget afgørende for, hvilken biopejs du skal vælge, og et er sikkert: Der er mindst en biopejs, der kan levere, præcist hvad du ønsker.

Biopejse for nybyggere


Som nybygger har man nogle fornemme muligheder, hvad angår biopejse, som ikke-nybyggere ikke har. Vi tænker naturligvis på muligheden for at få indbygget en biopejs, uden at det kommer til at koste det hvide ud af øjnene grundet en ombygning.

En indbygget biopejs er en biopejs, der er integreret i bygningsværket. Det kan godt lade sig gøre at få en indbygget biopejs i et eksisterende byggeri, men det er ofte besværligt og forbundet med store omkostninger.

Som nybygger er det væsentlig lettere. Her er der nemlig intet, der skal bygges om, da man uden problemer kan tænke biopejsen ind i bygningsplanen.

Kort om udendørs biopejse


Lidt længere oppe lovede vi dig, at hvis du ønskede at lære endnu mere om udendørs biopejse, så fik du denne mulighed længere nede, og det er altså nu.

En udendørs biopejs kan levere varen på mange forskellige områder. Dels er den smuk og nydelig og vil derfor pryde enhver terrasse. Derudover er den en kærkommen varmekilde på de dage, hvor Moder Jord ikke disker op med tropeaftener.

Selvom vi taler meget om global opvarmning, og at temperaturerne stiger år for år, så kan den danske sommer godt være af tvivlsom karakter. Det betyder, at det ikke altid er lige udholdeligt at sidde udenfor om sommeren i Danmark.

Hvis man har en udendørs biopejs, så kan den danske sommer forsøge at drille en så meget, som den har lyst til, uden at det antænder den mindste frustration hos en. Intet kan nemlig spolere udendørsaftener eller grillfester, hvis man ejer en lækker udendørs biopejs, man kan varme sig ved.

Udvalget af udendørs biopejse er stort. Det er muligt at få både store og små modeller. Mange vælger at investere i en udendørs bordmodel. En sådan biopejs er naturligvis ikke synderligt stor. Til gengæld vil man sædvanligvis sidde tæt på biopejsen, da man som regel opholder sig om et bord, og derfor vil den være effektiv.

Investér altid i brændsel af høj kvalitet


Biopejse forbruger, som nævnt, bioethanol som brændsel. Vi anbefaler, at du aldrig går på kompromis med kvaliteten af brændsel. Indholdet af ethanol skal altid være mindst 95 % i den bioethanol, du benytter.

Det kan aldrig betale sig at spare penge på dette område. Det bliver altid dyrere i det lange løb at købe en sløj, billig brændsel, da nyttevirkningen af denne næppe vil være særligt høj.

Vær varsom, når du køber en biopejs


Hvis du køber en af de biopejse, som vi anbefaler her på siden, skal du ikke være nervøs for at købe katten i sækken.

Falder du derimod for en model, som ikke er en af vores anbefalinger, anbefaler vi, at du sætter dig grundigt ind i tingene, før du handler.

Der er endnu ikke lavet nogen lovgivning i forhold til sikkerhed i Danmark, hvilket er problematisk. Det gør det nemlig meget svært for forbrugeren at gennemskue, hvilke biopejse der er produceret korrekt, og man risikerer at investere i en uduelig, farlig biopejs, hvis man ikke gør sit hjemmearbejde ordentligt.

I Sverige og Schweiz findes der et officielt reglement og flere krav til biopejse. Her stilles høje krav til sikkerhed og produktion – vi anbefaler derfor, at du undersøger, hvorvidt den biopejs, du er faldet for, er godkendt i disse lande. Er den det, kan du nemlig vide dig sikker på, at du får en biopejs, der imødekommer høje krav til sikkerhed og produktion.

Hvor meget varmer en biopejs?


Typisk har kvalitetsbiopejse en effekt på mellem 2 og 3,5 kW, hvilket vil sige, at en kvalitetsbiopejs er i stand til at opvarme et rum på mellem 20 og 50 kvm. Hvor stort et rum biopejsen kan opvarme afhænger naturligvis ekstremt meget af størrelsen på biopejsen og dennes kraftfuldhed. 

Du bør være opmærksom på, at det koster væsentlig mere at fyre med bioethanol end med almindelig brænde, som man bruger i en brændeovn. Til gengæld er det også væsentlig sundere og mere miljøvenligt at fyre med bioethanol.

Netop fordi prisen på bioethanol er ganske høj, er der mange, som beslutter sig for, at deres biopejs ikke skal være hjemmets primære varmekilde. Det er ganske enkelt for dyrt. I stedet fungerer deres biopejs som sekundær varmekilde og tages blot i brug til særlige anledninger.

Der findes biopejse af forskellige kvalitet, og vi anbefaler, at du forsøger at finde en biopejs med en rigtig god burner. Kvaliteten af burneren er nemlig meget afgørende for nyttevirkningen.

Der er adskillige gode argumenter for at vælge en biopejs


Vi har allerede været inde på en række af de fordele, der er forbundet med biopejse frem for almindelige pejse og brændeovne, og vi vil i dette afsnit give et solidt overblik over de mange fordele ved biopejse.

Fordele ved biopejse:

  • – Miljøvenlige
  • – Æstetisk nydelige
  • – Fleksible – kan anbringes hvor som helst
  • – Giver en ekstremt behagelig varme
  • – Mange muligheder

     

Hvad koster en biopejs?


Der ses stor variation, når det kommer til priser på biopejse. Her hos biopejs-eksperten.dk har vi forsøgt at finde de bedste biopejse på tværs af priser. For os har det været vigtigt at lave oversigter med biopejse for både dem, hvor penge ikke er noget problem, og så til dem, som ikke nødvendigvis bader i en pengetank, men som stadigvæk godt kan lide at forkæle sig selv.

De billigste biopejse ligger på omkring 1000 kroner, mens de dyreste koster omkring 50.000 kroner. 

De dyreste biopejse er naturligvis også de ypperste, men hvad mere får man helt præcist, hvis man betaler 50.000 kroner frem for 1000 kroner. Typisk er det særligt kvaliteten, designet og funktionaliteten, man betaler for.

De dyre biopejse er smartere, kan mere og ser lækre ud. Derudover holder de sædvanligvis også længere end de billige, og så er deres brændetid pr. opfyldning samt varmeeffekten for det meste større og højere. 

Det betyder ikke, at man ikke kan få en fantastisk billig biopejs. Det kan man sagtens. Det handler igen meget om behov og ønsker. For nogle er en biopejs til 1000 kroner helt tilstrækkelig, mens andre har brug for en biopejs, der kan lidt mere, og så må man altså betale prisen.

Hvilke forskellige biopejse findes der?

 
Det overordnede udvalg af biopejse er rigtig stort, og derfor er det korte svar, at der findes alskens typer biopejse. Typisk deler man biopejse op i en række underkategorier såsom lofthængte og væghængte biopejse.

 

Herunder gennemgår vi de mest populære underkategorier inden for biopejse og forklarer kort, hvad der kendetegner biopejse i de forskellige kategorier.

Væghængte biopejse


Hvis du er et skarpt sind, så har du nok luret, at væghængte biopejse er biopejse, man hænger på væggen.


Væghængte biopejse er perfekte for dem, der ønsker at udsmykke en af hjemmets vægge med noget smukt, der samtidigt bringer ånd og liv ind i det rum, hvori biopejsen anbringes. 

Væghængte biopejse er typisk yderst lette at montere. Det kræver derfor ikke en længere håndværksmæssig uddannelse at få installeret og opsat en sådan biopejs.

Væghængte biopejse har adskillige fortrin. Et af de mange fortrin er, at en væghængt biopejs ikke fylder særligt meget. Derfor passer sådanne pejse ind i langt de fleste rum. Udvalget af væghængte biopejse er meget stort, og man finder væghængte biopejse i mange forskellige størrelser og prisklasser.

Se vores bud på de lækreste væghængte biopejse lige her.

Der findes ikke så overraskende en del, som er lidt betænkelige ved at hænge levende flammer op på en væg, men det behøver man faktisk ikke være. Selv på trævægge er det ganske ufarligt at montere en væghængt biopejs – så længe denne er af høj kvalitet og lever op til de nødvendige sikkerhedsstandarder.

Der ses stor variation i udtrykket for væghængte biopejse, og vi mener, at der er noget for enhver smag på det samlede marked. Så uanset om du er en drengerøv, der bor i en moderne lejlighed, eller en velhavende mand, som bor på en lækker herregård, så vil du kunne finde en væghængt biopejs, som passer perfekt ind i dit hjem.

Biopejse til gulvet


Gulv-biopejse er – ligesom de væghængte – yderst populære. De fås i mange forskellige former og stilarter. Uanset om du er på jagt efter en kubistisk, kvadratisk eller rektangulær gulv-biopejs, vil du kunne finde, hvad du søger.


Hvis man investerer i en gulv-biopejs, skal man være sikker på, at man har plads til denne. En gulv-biopejs kræver nemlig væsentlig mere plads end for eksempel en væghængt biopejs. Derudover er det vigtigt, at man kan anbringe sin gulv-biopejs et sted, hvor den ikke er tilgængelig for mindre børn samt katte og hunde.

Rigtig mange vælger at placere deres gulv-biopejs i stuen, men der er altså ingen faste regler for, hvilket rum den bør optræde i. Det er helt op til forbrugeren.

Det samlede udvalg af gulv-biopejse er enormt stort. Der er derfor noget for enhver smag inden for gulv-biopejse. Ligeledes er der noget for enhver pengepung, så uanset om du er en velhavende greve eller en nyuddannet fattigmås, bør du kunne finde en lækker gulv-biopejs, som du har råd til.

Se her vores bud på de lækreste gulv-biopejse her.

Lofthængte biopejse

Udvalget af lofthængte biopejse er ganske fornuftigt, men dog ikke lige så stort som i mange af de andre underkategorier.

Lofthængte biopejse har samme store fordel som de væghængte, og det er, at de ikke optager særligt meget plads.

Funktionaliteten for de luksuriøse lofthængte biopejse er helt i top. Her er der nemlig mulighed for at køre biopejsen op og ned efter behag, og det gør, at man stort set kan gemme den væk i de perioder, hvor man ikke bruger den.

Selvom udvalget af lofthængte biopejse ikke er lige så stort som i mange af de andre underkategorier, er det ikke noget problem at finde en lofthængt biopejs, der passer ind i ens hjem, uanset hvordan man bor. 

Variationen i udvalget er nemlig stort. Så uanset om du bor gammeldags, moderne eller minimalistisk, vil du stensikkert kunne finde en lofthængt biopejs, der stilmæssigt passer perfekt ind i dit hjem.

Se vores bud på de lækreste lofthængte biopejse lige her.

Lofthængte biopejse er sjældent lige så lette at montere som væghængte, men i mange tilfælde vil man kunne klare det på egen hånd, hvis man har nogenlunde håndværksmæssige evner.

Indbyggede biopejse


En indbygget biopejs er, som navnet antyder, indbygget i bygningsværket. Denne type biopejs egner sig særligt godt til nybyggere, da de har mulighed for at medtænke den i bygningskonstruktionen.

Man kan også få en indbygget biopejs med tilbagevirkende kraft, altså i et færdigbygget hus, men dette er ofte besværligt og kan blive en omkostningstung affære.

Man skal have mere fokus på sikkerhed med en sådan type biopejs end med mange af de andre. Det er meget vigtigt, at en indbygget biopejs ikke anbringes i nærheden af brandbart materiale. Det giver nærmest sig selv, skulle man mene, men der findes desværre af og til tumper, der udfordrer skæbnen.

Pejsen bør have mindst 1 meters afstand til gardiner. Ligeledes bør den ikke placeres i nærheden af TV’et, malerier eller andre dekorationsgenstande i hjemmet, som kan brænde.

Puha… Det var jo en masse minusser, og vi har sandsynligvis ikke solgt produktet særligt godt endnu. Vi hader dog ingenlunde indbyggede biopejse, og selvom der er nogle minusser, er der i høj grad også en masse plusser. 

Et af disse er, at man kan få glæde af en indbygget biopejs i to rum. Det kan være, at man indbygger pejsen i en væg, der adskiller stuen og køkkenet, og at konstruktionen bliver således, at man får udsyn til pejsen i begge rum. Ikke så tosset, vel?

Et andet argument for at vælge lige netop en indbygget pejs er, at de er utroligt smukke. Biopejse er generelt rigtig flotte, men indbyggede pejse er klart noget af det ypperste, når det kommer til æstetik. I hvert fald hvis du spørger os.

Se her vores bud på de lækreste indbyggede biopejse.

Udendørs biopejse

Principielt kan enhver biopejs bruges udendørs. Der findes dog nogle biopejse, som er væsentligt mere hårdføre end andre, og det er klart, at disse egner sig bedre som udendørs biopejse end de mere skrøbelige.

Der er særligt to ting, man bør have i tankerne, når man leder efter en udendørs biopejs. Det ene er, at pejsen bør have et sikkerhedsglas om brænderen, der holder flammerne i ro, når det blæser.

Derudover skal man overveje materialet. Man bør naturligvis finde en biopejs, der er lavet af et nogenlunde hårdført materiale. Det er vigtigt at notere sig, at ingen biopejse er beregnet til at stå udendørs året rundt.

Derfor skal du passe på din biopejs, uanset hvor hårdfør en pejs du ender med at investere i. Sne, regn og slud vil altid slide på biopejsen. Særligt vigtigt er det, at brænderen dækkes godt til, da den vil gå i stykker, hvis den overdænges med vand.

Udvalget af udendørs biopejse er ganske bredt, og der findes noget for enhver smag og pengepung. Der findes mange argumenter for at investere i lige netop en udendørs biopejs, og et af de argumenter, der vejer tungest, er den danske sommers ustabilitet. Nogle somre i Danmark er fantastiske, men det hænder desværre, at man sidder og småfryser i de sene aftentimer, selvom kalenderen siger juli og august.

Med en udendørs biopejs kan aftenkulden bare komme an. En udendørs biopejs kommer nemlig ikke blot med ånd og sjæl, men også en dejlig, behagelig varme, som du og dine nære kan nyde godt af.  

Se vores oversigt over de bedste og lækreste udendørs biopejse her.

Hvilke alternativer findes der til biopejse?


Der findes en del alternativer til biopejse, og flere af disse alternativer har vi faktisk også tilladt os at medtage anbefalinger af på vores side, selvom vores navn indikerer, at vi udelukkende fokuserer på biopejse.

To af de mest populære alternativer er gas- og elpejse. Herunder kan du læse, hvad der kendetegner disse pejsetyper. Det kan være, at du dermed bliver bevidst om, at det slet ikke er en biopejs, du bør investere i, men i stedet en af disse pejsetyper.

Hvad er en elpejs?


Elpejse har i rigtig mange år været yderst populære i USA, England og flere steder i Asien. I Danmark er pejsetypen ved at komme med, men det har taget mange år, og vi synes stadigvæk ikke, at man for alvor kan tale om, at pejsetypen har fået tag i danskerne.

Det ligger lidt i ordet, hvad en elpejs er. En elpejs er nemlig en elektronisk pejs. En sådan pejs har et elektrisk flammespil, som kører uafhængigt af varmelementer.

En elpejs kræver hverken nogen skorsten eller krævende installation. Den er hamrende let at sætte op, og så er langt de fleste modeller ekstremt smukke.

Når man køber en elpejs, vil der typisk medfølge et beslag, hvorfor det eneste, forbrugeren skal tænke på, er at sætte et stik i en stikkontakt og tænde et sted på pejsen, før denne er i sving.

Da flammerne i en elpejs er elektriske, slipper man for røg og lugtgener med en sådan pejs. Til gengæld synes vi dog også, at noget af hyggen og autenticiteten forsvinder en smule hos en elpejs.  

Der findes flere forskellige virksomheder, der udvikler teknologien bag det elektriske flammespil i en elpejs. Flere konkurrerende virksomheder med samme formål er ofte en god ting for forbrugeren, og det gør sig også gældende i denne sammenhæng, da konkurrencen har ført til, at man i dag har en teknologi, hvor flammerne er meget realistiske og smukke.

Faktisk kan det være svært at se forskel fra de elektroniske flammer og så levende, ægte ild, men for nogle er det desværre nok, at de er bevidste om, at der ikke er tale om ægte, levende ild, for at deres begejstring mindskes en smule.

Hvis du er en af dem, der elsker levende ild, så er en elpejs ikke noget for dig. Hvis du derimod sagtens kan se igennem fingre med, at de virkelighedstro flammer blot er imiterede, og du samtidig godt kunne tænke dig at slippe for at anskaffe dig og fylde brændsel på din pejs, så kunne en elpejs meget vel være, hvad du er på udkig efter.

Se her vores oversigt over de absolut bedste elpejse, der findes.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en elpejs er dig, gennemgår vi herunder denne pejsetypes fordele og ulemper. Dette skulle gerne hjælpe dig med at afklare, hvorvidt en elpejs er, hvad du søger.

Fordele:

  • – Realistisk flammespil
  • – Ingen lugtgener
  • – Billig i drift
  • – Meget nem at sætte op
  • – Røgfri
  • – Sviner ikke
  • – Kræver ikke brændsel
  • – Meget brugervenlig samt vedligeholdelsesfri
  • – Fås i mange flotte, moderne design
  • – Yderst flytbar

Ulemper:

  • – Leverer ikke levende, ægte ild
  • – Nogle modeller larmer en smule
  • – De fleste modeller er i den dyre ende

 

Hvad er en gaspejs?


En gaspejs benytter – modsat en elpejs – brændsel. Du har nok allerede gættet, at brændslet til en gaspejs er gas, enten natur eller flaskegas.

En gaspejs er ikke helt lige så let at montere som en elpejs eller biopejs. Medmindre du selv er uddannet VVS-installatør, vil det være nødvendigt for dig at få assistance, hvis du skal have en gaspejs sat op. Et lille minus der desværre.

I løbet af de seneste ti år er gaspejse blevet mere og mere populære. Dette har flere årsager. En af hovedårsagerne er, at udbuddet er steget, hvilket blandt andet har bevirket, at uanset om man bor klassisk, trendy, minimalistisk eller noget fjerde, er der i dag mindst en håndfuld gaspejse, der stilistisk passer perfekt ind i ens hjem.  

Brændslet til en gaspejs er, som sagt, gas og ikke brænde, og det har blandt andet den dejlige konsekvens, at der er væsentlig mindre rengøring forbundet med at have en gaspejs end en almindelig brændeovn. Dog er der mere rengøring forbundet med at have en gaspejs end en elpejs.

Langt de fleste gaspejse kommer med en smart fjernbetjening, der er yderst let at betjene. Tilmed er mange gaspejse i dag så moderne, at man kan hente en app til sin telefon, hvorpå man kan styre gaspejsen. 

Med til enhver gaspejs følger flot keramisk træ, som har et yderst autentisk, hyggeligt udtryk. Nogle modeller giver forbrugeren mulighed for at tilvælge en gløde-effekt til træet. Denne bevirker, at træet bliver ekstra livagtigt at se på.

Langt de fleste gaspejse er yderst hårdføre, og man kan godt forvente, at en gaspejs holder i adskillige år, hvis man investerer i en sådan. Dette skulle den da gerne også, når man kigger på prisen. En gaspejs er nemlig ikke billig, så hvis ens budget er ganske begrænset, er det næppe en gaspejs, man bør vælge.

Se vores bud på de allerbedste gaspejse her.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en gaspejs er, hvad du søger, gennemgår vi herunder denne pejsetypes fordele og ulemper. Denne lille lette oversigt skulle gerne hjælpe dig med at afklare, hvorvidt en gaspejs er, hvad du er på jagt efter.

Fordele:

  • – Er nem at vedligeholde og rengøre
  • – Bruger ikke en almindelig skorsten
  • – Fås i mange flotte design
  • – Kan let betjenes via enten app eller fjernbetjening
  • – Passer godt ind i moderne byggerier
  • – Holder i mange år

Ulemper:

  • – Prisniveauet er for de fleste modeller ret højt
  • – Kræver faglig ekspertise at montere
Forside
4.6 (91.26%) 119 votes