Overordnet set findes der to metoder til at fylde biothenaol i en biopejs. Hvilken metode der er den rigtige for dig, afhænger af om du har et manuelt eller automatisk brandkar.
I artiklen her vil vi gennemgå begge metoder til opfyldning af bioethanol i din biopejs.
Husk at det ikke er ligegyldigt hvilken bioethanol du vælger at bruge i din biopejs. Hvis du er i tvivl, så anbefaler vi at du læser vores guide til bioethanol her.
Manuelt brandkar
De fleste biopejse er udstyret med et såkaldt manuelt brandkar. Ved et manuelt brandkar fylder du selv bioethanol direkte i brandkaret, hvilket klares lettest ved brug af en tragt.
Placer tragten ved brandkarets åbning og hæld så den mængde bioethanol i tanken som du mener er passende. Dog ikke mere end til det afmærkede maksimum.
Du kan også vælge at bruge en bioethanol pumpe. Med en pumpe kan du lettere dosere hvis beholderen med brændsel er for stor eller besværlig at hælde med. Du undgår samtidig også at spilde.
Vi anbefaler at du er en smule forsigtig når du hælder på, fordi de spildte dråber kan udgøre en lille sikkerhedsrisiko. Det er ikke noget du som sådan skal frygte eller være nervøs for, men så snart du har at gøre med åben ild, er det en fordel at tage lidt forholdsregler.
Automatisk brandkar
Udover de manuelle brandkar, findes også de automatiske. Disse er kendetegnet ved, at du kan tænde og slukke for flammerne ved hjælp af en knap eller fjernbetjening. Hvordan du tænder for biopejsen er dog ikke det eneste der adskiller den automatiske fra den manuelle.
Bioethanolen i en automatisk biopejs vil ofte befinde sig i en beholder som er gemt forsvarligt væk bag en låge. Det første du skal gøre er derfor at lokalisere lågen og dermed tanken som skal fyldes op.
Ligesom med det manuelle brandkar, kan det være en fordel at bruge en pumpe eller tragt til opfyldningen, så du undgår at spilde dit brændsel.
De smarteste af de automatiske biopejse kan selv fortælle dig når de er fyldte, men hvis ikke, så hold øje med det afmærkede maksimum så du ikke fylder for meget på.
Luk lågen igen når du er færdig og så er du igen klar til at nyde de smukke og hyggelige flammer.
Leder du efter en biopejs?
Hvis du endnu ikke selv er blevet den lykkelige indehaver af en biopejs, så hjælper vi dig hjertens gerne med at finde den rigtige.
Vi har samlet de bedste på markedet og inddelt dem efter type. Du kan således blive klogere på: